Jeg har bygget sommerhus hele weekenden

Eller, jeg har selvfølgelig ikke gjort det alene, og det er heller ikke mit sommerhus. Det er mine forældres. Men det har simpelthen været så hyggeligt og sjovt, og det vil jeg naturligvis gerne dele med jer, der læser med.

Deres sommerhus ligger lidt uden for Aarhus tæt ved vandet, og jeg elsker simpelthen den placering. Det er tæt på byen, men samtidig i en skjult oase med masser af ro. Vi har kun 100 meter ned til bølgen blå, og vi ligger endda i anden række til vandet. Det er et sommerhus, som de købte lige i starten af Corona epidemien, så de fik det superbilligt. Det forstår man nu egentlig også godt, når man kigger på standen af det.

Huset er en ældre sag, der er beklædt med rødt træ. Det er meget charmerende, men når man kommer tæt på, så kan man hurtigt se, at standen har været bedre engang… for længe siden vel at mærke. Derfor er mine forældre også startet med yderbeklædningen, så den er klar til vinteren her i Danmark. Det vil sige, at ydervæggen faktisk er blevet brækket ned, fået skiftet isolering og så sat nye brædder på. Det var heldigvis ikke det, som jeg skulle hjælpe med, for det har de fået professionel hjælp til. De fandt nemlig en lokal tømrer Hørning, som ikke ligger langt fra sommerhuset, og de har været så gode til at få det skiftet.

Nu er sommerhuset i stedet i en flot og naturlig træfarve, og derfor skulle vi også have malet alle vindues- og dørkarmene. De er nemlig blevet skiftet for nogle år siden, men var før malet røde, så de passede til resten af huset. Nu har vi dog valgt, at de skal være sorte, så de passer mere til den nye og moderne stil. Derfor har jeg simpelthen svunget malerpenslen over flere weekender de sidste måneder. Men det blev klar for et par uger siden, og det er simpelthen så flot.

Her i weekenden byggede vi en ny bænk til køkkenet. Den skulle passe perfekt ind, og derfor besluttede vi os altså for at bygge den selv. Det var et utroligt hyggeligt projekt med min far. Vi nåede at blive færdig med selve konstruktionen, så nu skal den bare have en god omgang olie, og så skal vi have monteret den til væggen i næste weekend. Jeg glæder mig så meget til at læse op til eksamen i det (næsten) nye sommerhus.